Klør hovedbunden? Er den irriteret? Eller oplever du små skælflager?
Frustrationen vokser. Hovedbunden klør og er irritabel. Små gullige skælflager kan findes i håret og på skuldrende. Vi er mange, der kan nikke genkendende til det med at opleve en form for irritation eller sensitivitet omkring hovedbunden, desværre!

Uanset om det er skæl, tør hovedbund eller irritation er dette ikke noget som nogen bryder sig om, og det kan skabe ubehag og give et hak i selvtilliden. Dette er ikke et enestående tilfælde, da 1 ud af 5 danskere lider af hovedbundsproblemer i en eller anden form. De typiske tegn på hovedbundsproblemer er tør hud, skæl, udslæt i hovedbunden, rødme og kløe. De to typiske hovedbundskomplikationer skyldtes tør og irriteret hovedbund eller skæl. Men spørgsmålet er så, hvordan vi kan komme til bunds i disse problemer? Dette alment udbredte problem findes der heldigvis flere løsninger til. Du kan derfor læse med her og blive klogere på, hvad der kan skyldes dit problem, samt hvordan du kan komme det til bunds.

Tør og Irriteret hovedbund

hovedbundsproblemer? Hovedbunden klør ualmindeligt meget og den virker sensitiv og irritabel. Kløen kan for nogle være så voldsom, at der kan være en tendens til at man nærmest kan kradse hovedbunden lidt til blods. Vi er mange, der døjer med dette problem, som på daglig basis kan opleve stor frustration over problemet, der kan være vedvarende, hvis det ikke behandles korrekt. Denne irritationstilstand kan skyldtes forskellige årsager, som vi har oplistet nedenfor.

Dit valg af shampoo har en større betydning end du tror!

Når det kommer til shampoo, er der nogle, der oplever en form for allergisk reaktion, som kan lede ud i irritation og kløe. Dette kan skyldtes forskellige syntetiske ingredienser, som er tilsat din shampoo, hvoraf disse ingredienser bl.a. er sulfater, parabener, farvestoffer og parfume. Disse ingredienser er typiske syndere, der kan sætte gang i irritationsniveauet hos enhver, som har den mindste tendens til sensitiv hud. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke ingredienser din shampoo indeholder når du næste gang står hos din frisør eller i supermarkedet for at købe din næste shampoo.

Derudover er det meget vigtigt at få vasket alt shampoo og conditioner ud af håret. Hvis ikke disse produkter vaskes ud grundigt, kan dette være med til at fremme den tørre og irriterede hovedbund, samt fedtet hår. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få vasket produkterne lige så godt ud, som de masseres ind i hovedbunden.

Hvor ofte vasker du håret

Hårvask er, for overraskende mange, en af de største syndere, der kan medføre hovedbundsproblemer. Ud over, at det er vigtigt, at du anvender en shampoo, og ikke mindst conditioner, der er begrænset på syntetiske ingredienser, så er antallet af hårvaske lige så vigtige. Mange tager bad på daglig basis, hvilket kan skyldtes et personligt behov eller sportslig udøvelse. Dette er også helt i orden, dog er det vigtigt at hårvask ikke er en fast del af det daglige bad, da dette er med til at udtørre hovedbunden og kan fremprovokerer hovedbundsproblemer.

Vi anbefaler, at du minimerer antallet af hårvaske til 2-3 gange om ugen. Dette giver hovedbunden mulighed for at skabe en bedre fugtbalance, da der i bunden for hver hårsæk findes talgkirtler. Disse talgkirtler udskiller fedtholdigt talg, som trænger op i hovedbunden. Denne talg dannes med det formål at beskytte hovedbunden gennem fugt, så den ikke oplever at blive tør og dermed revne. Derudover forhindrer talg også eksem, kløe og skæl. Det er derfor vigtigt, at vi ikke vasker og skrubber dette naturlige beskyttelseslag ud af hovedbunden for ofte. De hyppige hårvaske er med til at stimulere produktionen af talg og kan ligeledes gøre så du får fedtet hår pga. overproduktion af talg. Det er det helt samme, der sker, hvis du vasker dit hår alt for sjældent, da der derimod så opbygger sig for meget talg i hår og hovedbund. Derfor vil dit hår opleve den bedste naturlige pleje og fugtbalance ved 2-3 hårvaske om ugen. Hvis du står i den situation, at du ikke synes, at det er en mulighed at minimere antallet af hårvaske, er det vigtigt, at du gør brug af en mild shampoo mod kløende hovedbund for dermed at forebygge tørhed og irritation bedst muligt. Det vil komme dit hovedbundsproblem hurtigere til livs.

Ud over hyppige hårvaske, er meget varmt vand også en synder, der kan lede til kløe og tørhed. Vi anbefaler derfor, at du skruer ned for de dejlige, skoldhede bade, som brænder og udtørrer hudcellerne og i stedet for bader i lunkent vand, som er meget mildere for hovedbunden.

Ustadigt vejrskifte driller med hovedbundens fugtbalance

Vejret er en af de faktorer, som vi ikke kan påvirke og som virkelig kan tricke hovedbundsproblemer. Derfor må vi affinde os med de konstante vejrskift vi oplever i lille skønne Danmark. Hver gang temperaturen skifter påvirkes fugtigheden i hovedbunden. Om sommeren er det solen og saltvandet, der kan udtørre vores hår og hovedbund, hvorimod et typisk vinterproblem er det mix mellem den lave fugtighed udenfor og indendørsopvarmning, som udtørrer håret. Hertil kan vi ikke komme med en direkte løsning, men ved brug at naturlig og milde hårprodukter, samt et balanceret antal af hårvaske er den bedste indsats du kan gøre for at forebygge eventuelle hovedbundsproblemer.

Kom til bunds i problemet med den rette pleje
Men hvordan kommer man så af med hovedbundsproblemer? Vi kender alle den voksende frustration ved dette problem, som kan give gener i vores daglige tilstedeværelse. Vi bliver ivrige og villige til at gøre alt for at komme ud af den onde cirkel af evig tørhed, irritation og kløe.

  • 2-3 hårvaske om ugen: Som nævnt ovenstående anbefaler vi, at du vasker håret 2-3 gange om ugen for at skabe en balance i din huds produktion af talgkirtler. På denne måde skabes en naturlig balance af talg, da for sjældne, samt for ofte hårvaske kan medføre, at din hovedbund overproducerer talg, der kan fremme fedtet hår eller skæl.
    Invester i nye hårpleje produkter: Derudover anbefaler vi, at du investerer i en shampoo og conditioner, som er baseret på naturlige ingredienser i stedet for syntetiske ingredienser, da dette vil give dit hår og hovedbund en mildere rens uden at ødelægge fugtbalancen.

    Et bud på en shampoo, der er baseret på naturlige ingredienser, som plejer og fugter hovedbunden helt ind i dybden, er NATULIQUE Everyday Hairwash. Denne shampoo er med til at genoprette fugtbalancen i hår og hovedbund og forebygge irritation, skæl og fedtet hår. 99% af ingredienserne er af naturlig oprindelse og heriblandt er aloe vera-ekstrakt, som blødgør, beroliger og reparerer samt rosmarinekstrakt, der er med til at stimulere hårsække og -rødder alt imens de antiinflammatoriske egenskaber hjælper med at berolige og helbrede irriteret hovedbund. Komplementerende til Everyday Hairwash er Everyday Conditioner, som er en mild og afbalanceret conditioner, der ligeledes genopretter fugtbalancen i hovedbunden. Denne conditioner beroliger hovedbunden, fugter og plejer samt beskytter håret ved at lukke og indkapsle hårstråene efter vask.

Hvis du ønsker at forkæle dit hår og hovedbund lige dét ekstra kan du supplere med en lækker hårmaske, som giver et intensivt skud fugt og styrke til håret. NATULIQUE Intensive Hair Mask giver en masse næring og fremmer en sund hovedbund. Hårmasken indeholder aktive ingredienser, fedtsyrer og lipider i formlen, der er med til at styrke håret og forebygger ligeledes mod fremtidige ødelagte hårstrå. Anvend hårmasken 1 gang om uden og lad den virke i 15-60 minutter for at opnå bedst mulige pleje. Tip: forkæl dig selv med en god omgang hovedbundsmassage når du påfører produktet. Da dette sætter gang i blodcirkulationen, kan fremme hårvækst, bekæmpe tørhed og skæl, samt fjerner mulig ophobning af styling produkter og andet snavs.

  • Tilpas din kost: Til manges overraskelse har kosten ikke kun en påvirkning på din krop og dit velbefindende. Det er vigtigt at spise sund og varieret kost, da dette er et godt supplement til at få en hovedbund i balance. Kosten er vigtig da det er herigennem, at vi indtager langt størstedelen af de forskellige vigtige vitaminer, der er med til at holde huden sund, herunder vitamin C og vitamin D. Ikke mindst er væske lige så vigtig som kosten. Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand, da vand er med til at holde huden fugtmættet, hvilket er godt for, ikke blot hovedbunden, men huden generelt. Rigeligt væske kan derfor også være med til at forebygge fine linjer, hvilket blot er en bonus! Sørg derfor for at indtage 1,5-2 liter vand om dagen for at holde en sund væskebalance i kroppen.

Skæl

Vi er mange, der kender til det og lider under det – skæl. Vi hader det og det er næsten tabu at snakke om, da det for mange giver et hak i selvtilliden. Ikke mindst er det vigtigt at huske på, at det er et udbredt problem. Udover at det kan få selvtilliden til at halte, kan skæl også gøre det svære at style håret uden, at man kan fornemme skællet på overfladen. Dine hårrutiner er generelt mere tidskrævende og vi er ikke i tvivl om, at du er træt af det. Vi kan berolige dig med, at skæl hverken er smitsomt eller farligt, så derfor er der ingen grund til bekymring om dette! Vi ved dog godt, at det kan være enormt generende, da det kan have en tendens til at medføre kløe og irritation

Du er ikke i tvivl om, at du har skæl, da det ligner små gullige flager, som har det med at kunne ses i hovedbunden samt på tøj, hvor det er drysset ned på. Skæl er døde hudceller, som falder af, hvis hudcellerne deler sig for hurtigt og dermed ikke kan følge med i udviklingen. Der findes flere årsager, der kan ligge til grund for denne hovedbundlidelse, som vi lister op nedenfor.

Overproduktion af gærsvamp er en typisk synder når det kommer til skæl

Der findes forskellige typer af skæl, men det mest hyppige skæl variant er gærsvampen. Gærsvamp kaldes også Pityrosporum ovale, som er en svampetilstand, der er til stede i hovedbunden hos langt de fleste voksne, men det er ikke alle, der oplever det som et problem. Skæl er hyppigere at finde hos mænd end hos kvinder, hvilket skyldtes, at det mandlige kønshormon stimulerer talgproduktionen og derfor fremmer væksten for svamp. Denne overproduktion af gærsvamp medfører, at din hovedbund øger produktionen af hudceller, hvoraf der som en del af den naturlige proces opstår væsentligt flere døde hudceller og dermed også skæl. Dette kan forekomme uanset om du har tendens til en tør eller fedtet hovedbund.

Er skæl altid selvforskyldt?

Nej! Nogle mennesker lider af sygdomme, som kan fremme en hovedbundslidelse. Dette kan bl.a. være psoriasis eller eksem. Hvis man mistænker, at man oplever en af disse former for hovedbundslidelser, anbefales det, at man opsøger sin læge eller hudlæge for at få den korrekte behandling.

Kan man vaske håret for ofte eller for sjældent?

Dette er generelt op til den enkelte, men i henhold til skæl, så er svaret: ja. Nogle mennesker elsker at tage bad dagligt og kan ikke forestille sig at gå gennem en dag uden det rituelle bad. Men dette er bestemt ikke en fordel når det kommer til skæl. Hvis man vasker hår for ofte, medfører dette typisk udtørring af hovedbunden, hvortil en der forekommer forstyrrelse af hudens naturlige balance af talgproduktion. Der opstår derfor en overproduktion af talg i hovedbunden når hudfedtet konstant vaskes væk ved de hyppige bade, da kroppen derfor prøver at kompensere for denne udtørring. Denne forøgelse i talgproduktionen kan også gøre, at håret relativt kort tid efter et bad syner fedtet, hvilket er præcist det, man ønsker at undgå. Derfor er det vigtigt at begrænse antallet af hårvaske, hvis muligt, for at bryde den onde cirkel af skæl og fedtet hår.

Der kan være mange årsager til, at man ofte tager et bad: sport, øget sved produktion eller blot af eget personlige behov. Nu sidder du måske og tænker; ”Jamen jeg kan ikke klare mig uden mit daglige bad!”. Hvis dette er tilfældet, vil vi anbefale, at du mindsker antallet af hårvaske i badet til blot 2-3 gange om ugen. Hvis dette heller ikke anses som værende en mulighed, kan det være en fordel at investerer i en mildere og mere naturlig shampoo og conditioner uden for mange syntetiske ingredienser eller i en decideret skælshampoo, da dette kan mindske problemet.

Dog er det ikke kun hyppige bade, der kan fremprovokere skæl, men ligeså kan for sjældne bade skabe det samme problem. Hvis du derimod vasker håret for sjældent, sker der en ophobning af sebum, som er den naturlige fedt kroppen producerer, samt en ophobning af snavs og rester efter styling produkter. Dette kan både irritere huden og være en skyld i forekomsten af skæl.

Allergi og sensitivitet kan være afgørende

Der er stor forskel på, hvor sensitiv vores hud er og dette kan have en stor betydning for vores valg af produkter når vi skal købe hårpleje. Vidste du, at hvis du oplever, at din hud kan føles sart og irritabel kan det skyldtes valget af hårprodukter? Nogle produkter har en tendens til at fremprovokere irritation, tørhed og skæl mere end andre produkter. Det er ofte de produkter, som er fyldt med syntetiske ingredienser i form af farvestoffer, parabener, parfume og andre tilsætningsstoffer. Der findes heldigvis flere alternativer til de kemifyldte produkter og du burde derfor overveje at udskifte din sulfatholdige og syntetisk ingrediens-fyldte shampoo og conditioner ud med produkter lavet på naturlige ingredienser. Ved brug af hårpleje baseret på naturlige ingredienser undgår du en mulig irritation og dermed øger din hovedbunds balance, da dette vil hjælpe din hud tilbage på rette kurs.

Tag god hånd om dig selv og slip for skællet med disse tips

Som vi har nævnt ovenstående, kan der være flere faktorer, som spiller ind når man oplever hovedbundsproblemer. Men frygt ej! Vi har flere råd, som forhåbentligt kan få din hovedbund i balance og dermed gøre dig mere komfortabel og selvsikker.

har du hovedbundsproblemer anbefaler vi derfor, at du:

  1. Tilpasser, hvor tit du vasker dit hår: Det handler om at finde en god balance i antallet af hårvaske, hvor vi som en tommelfingerregel anbefaler, at det skal foregå 2-3 gange om ugen. På denne måde bliver håret hverken vasket for lidt eller for meget og dermed undgås udtørring.
  2. Foretager ændringer i din kost: Din kost har stor betydning for mange ting – ikke kun vægten. Faktisk har store mængder af sukker og fedt en større betydning end man lige går og regner med. Spis derfor varieret og sørg for at drikke rigeligt med vand!
  3. Skifter dine syntetiske produkter ud med mere milde og naturlige produkter: Det er vigtigt, at du finder en shampoo, der opfylder dit behov. Vi anbefaler derfor, at du udskifter dine produkter, der bader i syntetiske ingredienser og i stedet for køber produkter velegnet til skæl, som er produceret på naturlige og milde ingredienser

Everyday serien:

Vi anbefaler, at du giver Everyday Hairwash og Everyday Conditioner en chance, da dette makkerpar er baseret på naturlige ingredienser, der går ind og plejer samt fugter hovedbunden. Dette sæt er særdeles velegnet til dem, som lider af hovedbundsproblemer og kløende skæl, da de ikke kun bearbejder skæl, men også forebygger det. I Everyday Hairwash har 99% af ingredienser naturlig oprindelse, hvoraf aloe vera-ekstrakt, glycerin og havresilkeekstrakt er blot få fugtgivende og reparerende, ingredienser som denne skønne shampoo indeholder. Derudover indeholder den rosmarinekstrakt, der stimulerer hårsækkene og -rødderne, samt har en antiinflammatorisk egenskab, der beroliger og heler en irritabel hovedbund. Everyday Conditioner er fantastisk til at forhindre skæl, som skyldes en langvarig hovedbundsirritation, eksempelvis rødme og kløe forårsaget af brugen af traditionel shampoo og hårprodukter. Til forskel for mange andre conditioners kan NATULIQUE´s conditioner anvendes i hovedbunden ligesom shampoo, da det er med til at lukke fugten inde i både hovedbund og hår. Derfor er serien genial hovedbundsproblemer.

  • Undlader at klø: Det er vigtigt, at du stopper med klø dig i hovedbunden selvom det kan være fristende. Dette kan irritere huden yderligere og vil dermed forværre din kløen. I stedet for at klø anbefaler vi, at du sørger for at masserer din hovedbund i badet når du vasker hår. Dette har en stimulerende effekt, da det øger blodcirkulationen, samt fjerner snavs fra hårprodukterne bedst muligt.
  • Begræns føntørringen: Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sundt at føntørre håret helt tørt, hvis du har hovedbundsproblemer, dette kan nemlig udtørre både hår og hovedbund. Det kan udtørre i sådan en grad, at hudens naturlig talgproduktion prøver at kompenserer og dermed overproducerer talg, som er med til at skabe grundlaget for skæl.

Oplever du hovedbundsproblemer, eller vil du bare gerne have vejledning eller rådgivning, så du altid velkommen hos din nærmeste Pii Salon.